Syden? Den ligger nordpå...

Regnen piskede ned, og i radioen snakkede de om "thunder-storm", mens vi (langsomt) drog fra Fort Lauderdale mod den nordøstlige del af Florida.


Her ligger Jacksonville: USA's arealmæssigt næststørste by, der med undtagelse af det finansielle kvarter og de obligatoriske skyskrabere er flad som en pandekage. Et hav af broer forbinder bydelene, som er adskilt af den store St. John River, der i øvrigt er den eneste flod i verden udover Nilen, der løber "den forkerte vej": fra syd mod nord.

Den ud fra et geografisk synspunkt noget ukorrekte overskrift på postkortet skyldes i øvrigt, at vi nu er kommet så højt op i Florida, at folk her betragter sig selv mere som nogle fra Syden (altså Syden som i Sydstaterne) end som Miami'ere eller Key West'ere.

Nå, det var her vi for første - men ikke sidste - gang skulle parkere bagagen og os selv i en Bed & Breakfast og ikke på et hotel. Hjemmefra var der nemlig bestilt værelse i The Jenks' House - hos Tom og Ila Rae Merten.

Her har den opmærk-somme læser nok allerede noteret sig, at værts-parret ikke deler navn med huset, men forklaringen er nu meget ligetil:

Stedets oprindelige beboere hed Jenks til efternavn, drev en berømt restaurant i byen - og fordi det nu en gang var dem, der var her først, holder Tom og Ila Rae altså fast i navnet, selvom de selv har boet her i 30 år.

Huset er i øvrigt bygget i det der hedder Prairie Style - en arkitektonisk retning opfundet af amerikaneren Frank Lloyd Wright. Kort fortalt betyder det, at huset er bygget i naturmaterialer, har flade horisontale liner og store åbne rum indenfor. Simpelt er kodeordet for den stil, der ellers er mest udbredt i Midt-Vesten, men altså også findes i Jacksonville og i særdeleshed i det kvarter, The Jenks' House ligger i.

Nå, tilbage til vores værter, Tom og Ila Rae, som du kan møde her:

De er de sødeste, sødeste mennesker. Intet mindre. Meget imødekommende, interesserede og ikke mindst sjove.

De er begge demokrater i ordets politiske betydning og kan godt lide folkmusik. Ellers ved vi, at Ila Rae er tidligere lærer, mens Tom blandt andet har arbejdet med vindenergi, og at de i dag lever af at have et par lejligheder, som de lejer ud, mens de hygger sig med deres bed & breakfast. Hvor hun er den mere eftertænksomme af de to, er han den spøjse. Han:

- ser ikke meget tv (og er vist lidt stolt af det)
- er vegetar og bryder sig ikke om "ordinary white peoples ordinary food"
- sørger for at male fairtrade kaffebønnerne til morgenkaffen. Samme dag som vi forlod dem, modtog han 17 kilo bolivianske bønner.
- presse appelsinjuicen (altid om morgenen - den smager skidt, hvis den står natten over i køleskabet!)

Politisk korrekt med andre ord ;o)

Hov, så skal vi da heller ikke glemme, at Tom lærte Melvin at slå og sparke på tromme:

Tom og Ila Rae fik vi snakket en del med, og det var rigtig fint at møde et sæt (så søde) amerikanere på tæt hold.

Hvad ellers? Tjo, vores research på Jacksonville var måske ikke den bedste, men det var heller ikke vores indtryk, at der var så meget at komme efter.

På opfordring fra Hr. og Fru Merten tog vi dog ud til en tidligere plantage fra dengang den hvide mand styrede den sorte ditto med rigtig hård hånd.

Kingsley Plantation er en række velbevarede huse fra slaveritiden, og selvom man kender den, er det altid lidt skræmmende at få genopfrisket historien.

Omgivet af smuk natur og godt vejr, tussede vi rundt og blev klogere på fortiden.

Her boede de sorte arbejdere...

... i huse lavet af blandt andet muslingeskaller. Og her, lige ned til vandet, boede deres ejere:

Og så ikke mere om USA's mindre heldige fortid (eller nutid for den sags skyld), men videre til dette korts slutbillede, der er taget på samme udflugt.

Køreturen til plantagen foregik på en smal vej med solskin ned gennem træerne. Det så sådan her ud, og så siger vi "hej hej" for denne gang og minder om, at alle billederne kan ses i stort format, hvis du klikker på dem.

Næste elektroniske postkort er fra Charleston i South Carolina, som vi landede i tidligere i dag. Indtil da:

kh
Melvin, Dorte & Mathias