Mere end en dans

Der har været lidt knas med kameraet (læs: det er gået i stykker), så det har haltet lidt med opdatering-erne, men nu er vi her igen - med et nyt kamera, et ditto postkort og lidt under en uge til vi igen er på dansk grund.

Vi forlader Jacksonville - og dermed Florida - for at køre ind i det "rigtige" Syden med Charleston, South Carolina som første stop, og i forhold til de steder vi ellers har været, er der meget mere ro her.

Det er ikke sådan lige at finde en kiosk, man kan - om aftenen - gå flere hundrede meter uden at møde andre mennesker, og så taler de også langsommere på en dejlig dreven måde.

Andre kendetegn: Der er en duft af jasmin i luften, hestekærrer triller gennem gaderne med turister på tur, det ene fantastiske sydstatshus dukker op efter det andet, det var her det første skud i den amerikanske borgerkrig blev løst, og i samme åndedrag er det ikke uvæsentligt at få med, at det også er en by, der har en historie, som rækker mere end 300 år tilbage - og det er jo langt fra alle amerikanske byer forundt.

Sidebemærkning: Der skal ikke så meget til at imponere amerikanerne med den slags. Guide siger: "Det her hus er fra 1750'erne." Publikum siger: "Waaauw, really?". Guide siger: "Det her træ er 750 år gammelt." Publikum siger: "Waaauw, really?". De skulle vist en tur forbi Jellingestenene, skulle de...

Nå, tilbage på sporet.
Vi har været på en to timer guidet gåbenstur rundt i byen for at få peget alle de interessante steder ud og høre historierne bag.

Fra pirathængninger og smukke haver til måden de i gamle dage stormflods- og orkansikrede de bevaringsværdige huse på.

Huse, der for manges vedkommende i øvrigt kun består af ét rum - så var det, før aircondition blev opfundet, nemlig ikke så svært at få gennemtræk på alle kvadratmeter i huset, når den kvælende sommerhede kom på besøg.

Kvælende sommerhede var der nu ikke meget af lige den dag. Tværtimod. Voldsomme regnbyger var også med på turen, så Melvin fik noget uventet behov for at tage sit regnslag i brug. De voksne var ikke så forudseende som selskabets yngste, så de måtte søge ly under trækroner og de andre deltagere på turens paraplyer.

Efterfølgende tilbage til vores "hjem" (se billedet), og det har vi ikke fået præsenteret, så: Vi bor i Hayens’ House - et gammelt træhus i Charlestons historiske område.

Her er vi indlogeret i The Palmetto Room - et studie i mørkt træ, blomstret tapet på badeværelset og tunge puder på sengen.

Sidst på dagen er der afternoon sherry serveret på sølvfad og i gammeldaws glas i fællesstuen med små snacks som tilbehør.

Om morgenen bliver dagens første måltid også anbragt på sølvtøj, og består i grove træk af hjemmegjorte sager som:

- Græskarbrød
- Kanelbrød
- Cornflakes med frugt og...
- Grits (en slags majsvælling, der minder om polenta. Typisk sydstat. Blandet med lidt fars og ostegratineret)

Velbekomme og videre til dag 2, der for størstedelens vedkommende blev brugt i en af de mange plantager, som alle ligger i overkommelig køreafstand fra Charleston.

Vi valgte på anbefalinger Middelton Plantation, som IKKE er en plantage som i "det-var-her-sorte-slaver-plukkede-bomuld-for-den-hvide-mand", men nærmere som i "vi-mangler-sgu-noget-flot-at-vise-frem-kom-lad-os-anlægge-en-kæmpehave."

Så det gjorde de så, nogen der hed Middleton.

Lidt blev der dog dyrket på plantagen, og i modsætning til hvad de fleste tror (eller i hvert fald hvad vi troede), så blev kræfterne ikke brugt på bomuld, men ris. Dengang i så rigelig mængder, at Charleston var en af verdens største riseksportører.

Vi traskede rundt i anlægget, så et kæmpe-kæmpetræ (se barnevognen i nederste venstre hjørne)...


... spillede fløjte med en skulptur...

... og fik også en fornuftig hestevognstur rundt på plantagen.

Rigtig god eftermiddag, der gav tunge ben.

Hjem, affodring af Melvin, affodring af de voksne og så kunne vi lige nå at tage på Spøgelses- og Kirkegårdstur med den lille som sovende tilskuer. Som sagt, vores kamera var i udu, så desværre ingen billeder af genfærd eller gravstene fint dekoreret med blandt andet dødningehoveder. En ok tur, der var langt fra så turistet som man kunne frygte.

Nu er det videre fra pæne og polerede Charleston til dens lidt slemmere søsterby: Savannah, Georgia. Hende glæder vi os til at hilse på, og det er her det næste postkort kommer fra.

Bis dann,

Melvin, Dorthe og Mathias