St. Augustine
… er også kendt som ”USA’s ældste by”. For det er den. Vi nåede dertil søndag – på Mors Dag, tillykke – efter en lille omvej.
På vejen sydpå stoppede vi nemlig lige forbi The Jenks House i Jacksonville, fordi vi havde glemt vores ”Turen går til Florida” og Melvins dyne (som han nu ikke havde savnet synderligt).
Tom var ikke hjemme, så Ila Rae måtte solo byde på hjemmelavet iste. Ja, de er stadig søde og var Jacksonville ikke en kedelig by, ville vi nok komme igen på den næste USA tur for at sige hej til dem.
Vi fodrede Melvin og rundede lige emnet ”USA’s offentlige transport - eller manglen på samme”, inden vi satte os ud i bilen og kørte videre til St. Augustin.
Her mødte vi så som det første Tom og Ila Raes alter ego i gæstfrihed.
Jackie Kent er navnet, og udover at hun lige har vundet VM i rynket hud, så har hun også den mest fantastiske Bed & Breakfast.
Fem år har hun brugt på at totalrenovere huset, så det i dag fremstår så gennemført og detaljeret, at vi måtte ”åhhh”, ”ihhhh” og ”uhhhh”’e os igennem turen rundt.
Nøje udvalgte tapeter, håndbroderede puder, det fineste arvesølv, kæmpestore himmelsenge, gammeldags badekar… ja, virkelig, virkelig flot. Ligesom vores værelse der også var en noget større størrelse end det bestilte, fordi vi var de eneste gæster.
”Om jeg skal gøre det ene eller det andet værelse rent betyder ikke noget,” som Jackie sagde.
Og for lige at gøre opholdet på Orange Street 63 færdig, så tager vi morgenmaden med. Ikke at vi er specielt madglade (?), men det er svært at komme uden om den 3-retters morgenmadsmenu, vi fik serveret. Den var ubetinget den bedste på hele turen.
På førstedagen yoghurt med frisk, frisk frugt efterfulgt af italiensk omelet med feta, tomater og champig-nons, hjemme-lavede blåbær- og bananmuffins og til sidst breadpudding (hvad det hedder på dansk ved vi ikke, men det var godt).
På andendagen: yoghurt med frisk frugt, spinattærte med den sprødeste bacon og en tyk skive (god) skinke ved siden af og hjemmelavet chokoladekage som afslutning.
Og så har vi ikke fået med, at morgenmaden faktisk begyndte halvanden time tidligere.
Hver morgen kl. 7.30 stillede Jackie nemlig en bakke med to kopper, ditto sølvskeer, flødekande, sukker og en termokande kaffe foran døren.
Så jo, vi var klædt ordentlig på til at opleve St. Augustin og omegn, der hvad byens centrum angår, er en overkommelig størrelse - vores magelig traveben kunne klare turen på en god halv time.
Hovedstrøget mindede mest om én stor souvenirshop, men kunne dog byde på noget autentisk: USA’s ældste skole. Den er bygget i træ og ser.. ja, gammel ud.
Ellers er det værd at bemærke, at St. Augustins spanske fortid skinner igennem på gadenavne som Sevilla Street, Cordoba Street m.fl. for det var her den spanske erobrer Ponce de Leon gik i land og grundlagde byen. For lang tid siden, altså.
Sproget er også stadig spansk mange steder - ikke kun i St. Augustin, men Florida som sådan og Miami i særdeleshed - og det er lidt mærkeligt, at man ind i mellem er bedre til engelsk end dem der bor og lever her, men det er vist det Politiken kalder et multikulturelt samfund (og de, ikke Politiken men indbyggerne, er jo så til gengæld bedre til spansk end vi er... eller bliver).
Nå, det var en omvej, men en nødvendig en. Andre oplevelser fra St. Augustin:
Vi fik set byen fra søsiden på en lille bådtur, der udover et kæmpekors (den historiske forklaring på det fortaber sig i tågerne) også bød på dansende delfiner ved havneindløbet og så var vi som lovet også på The Alligator Farm.
Her har de, lidt uden for byen, samlet samtlige 23 alligator-arter der findes i verden og givet dem en stor legeplads sammen med papegøjer, andre sjove fugle (eks. en Marabou stork (!)) og et par aber. Vi gik rundt og lod os fascinere af de mange doske dyr - for det er alligatorer – indtil der var lidt liv at spore ved fodringstid.
Alligatorfarm var et noget større sted end vi havde forestillet os, og det var også vores opfattelse, at det ikke var et dyretivoli, men at stedet havde respekt og gjorde et stort arbejde for dyrene. Det var i hvert fald certificeret på alle mulige tænkelige måder…
(og så ikke et ord om, at turisterne mod betaling kan få lov til at holde en mini-mini-gator):
Og det var så faktisk det. Tak til St. Augustin og videre til Miami med Kennedy Space Center som indlagt pause undervejs.
Kh
Melvin, Dorthe og Mathias
På vejen sydpå stoppede vi nemlig lige forbi The Jenks House i Jacksonville, fordi vi havde glemt vores ”Turen går til Florida” og Melvins dyne (som han nu ikke havde savnet synderligt).
Tom var ikke hjemme, så Ila Rae måtte solo byde på hjemmelavet iste. Ja, de er stadig søde og var Jacksonville ikke en kedelig by, ville vi nok komme igen på den næste USA tur for at sige hej til dem.
Vi fodrede Melvin og rundede lige emnet ”USA’s offentlige transport - eller manglen på samme”, inden vi satte os ud i bilen og kørte videre til St. Augustin.
Her mødte vi så som det første Tom og Ila Raes alter ego i gæstfrihed. Jackie Kent er navnet, og udover at hun lige har vundet VM i rynket hud, så har hun også den mest fantastiske Bed & Breakfast.
Fem år har hun brugt på at totalrenovere huset, så det i dag fremstår så gennemført og detaljeret, at vi måtte ”åhhh”, ”ihhhh” og ”uhhhh”’e os igennem turen rundt.
Nøje udvalgte tapeter, håndbroderede puder, det fineste arvesølv, kæmpestore himmelsenge, gammeldags badekar… ja, virkelig, virkelig flot. Ligesom vores værelse der også var en noget større størrelse end det bestilte, fordi vi var de eneste gæster.
”Om jeg skal gøre det ene eller det andet værelse rent betyder ikke noget,” som Jackie sagde. Og for lige at gøre opholdet på Orange Street 63 færdig, så tager vi morgenmaden med. Ikke at vi er specielt madglade (?), men det er svært at komme uden om den 3-retters morgenmadsmenu, vi fik serveret. Den var ubetinget den bedste på hele turen.
På førstedagen yoghurt med frisk, frisk frugt efterfulgt af italiensk omelet med feta, tomater og champig-nons, hjemme-lavede blåbær- og bananmuffins og til sidst breadpudding (hvad det hedder på dansk ved vi ikke, men det var godt). 
På andendagen: yoghurt med frisk frugt, spinattærte med den sprødeste bacon og en tyk skive (god) skinke ved siden af og hjemmelavet chokoladekage som afslutning. Og så har vi ikke fået med, at morgenmaden faktisk begyndte halvanden time tidligere.
Hver morgen kl. 7.30 stillede Jackie nemlig en bakke med to kopper, ditto sølvskeer, flødekande, sukker og en termokande kaffe foran døren.
Så jo, vi var klædt ordentlig på til at opleve St. Augustin og omegn, der hvad byens centrum angår, er en overkommelig størrelse - vores magelig traveben kunne klare turen på en god halv time.
Hovedstrøget mindede mest om én stor souvenirshop, men kunne dog byde på noget autentisk: USA’s ældste skole. Den er bygget i træ og ser.. ja, gammel ud. Ellers er det værd at bemærke, at St. Augustins spanske fortid skinner igennem på gadenavne som Sevilla Street, Cordoba Street m.fl. for det var her den spanske erobrer Ponce de Leon gik i land og grundlagde byen. For lang tid siden, altså.
Sproget er også stadig spansk mange steder - ikke kun i St. Augustin, men Florida som sådan og Miami i særdeleshed - og det er lidt mærkeligt, at man ind i mellem er bedre til engelsk end dem der bor og lever her, men det er vist det Politiken kalder et multikulturelt samfund (og de, ikke Politiken men indbyggerne, er jo så til gengæld bedre til spansk end vi er... eller bliver).
Nå, det var en omvej, men en nødvendig en. Andre oplevelser fra St. Augustin:
Vi fik set byen fra søsiden på en lille bådtur, der udover et kæmpekors (den historiske forklaring på det fortaber sig i tågerne) også bød på dansende delfiner ved havneindløbet og så var vi som lovet også på The Alligator Farm. Her har de, lidt uden for byen, samlet samtlige 23 alligator-arter der findes i verden og givet dem en stor legeplads sammen med papegøjer, andre sjove fugle (eks. en Marabou stork (!)) og et par aber. Vi gik rundt og lod os fascinere af de mange doske dyr - for det er alligatorer – indtil der var lidt liv at spore ved fodringstid.
Alligatorfarm var et noget større sted end vi havde forestillet os, og det var også vores opfattelse, at det ikke var et dyretivoli, men at stedet havde respekt og gjorde et stort arbejde for dyrene. Det var i hvert fald certificeret på alle mulige tænkelige måder… (og så ikke et ord om, at turisterne mod betaling kan få lov til at holde en mini-mini-gator):
Og det var så faktisk det. Tak til St. Augustin og videre til Miami med Kennedy Space Center som indlagt pause undervejs. Kh
Melvin, Dorthe og Mathias
Kommentarer