Melvin & De Voksne

Her kommer lige endnu et portofrit postkort sendt med elektronisk isenkram og kærlighed fra Amerika. Et kort fra vores sidste hele dag i Miami i denne omgang – vi slutter jo også turen her. I dag: Besøg i en fin udgave af Magasins ’Mad & Vin’. I Miami hedder den Epicure, og da vi læste om markedet i guidebogen fik vi det indtryk, at det var sådan et udendørs et med store opstillinger af frugt, slagterbutikker med døde dyr man ikke troede fandtes, fisk, krydderier og så videre. Sådan var det så ikke – men meget lækkert alligevel. Delikatessedyrkeren kunne gå amok her, men der er ikke så meget plads i kufferterne så… Plads var der til gengæld i maverne efter en laaaang gåtur for de voksne (og en ligeså lang køretur inkl. lur til Melvin). Den slags er der heldigvis en lækker løsning på, for i Miami har de en restaurant, der har specialiseret sig i krabber. Joe's Stone Crab hedder den, og da der var lukket i dag, blev vi henvist til deres takeaway-afdeling lige ved siden af. Her ka

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at amerikanerne godt kan lide meget af alt. Kæmpeportioner på restauranterne, store biler - og selvfølgelig også et flot udbud af mundskyl. Økonomiflaskerne på nederste hylde er på 1,5 liter. Så er der vist ikke meget tilbage af Karius & Baktus.

De er meget glade for pastelfarvede bungalows i Miami, konstaterer de voksne ved selvsyn, mens Melvin får sig en frokostlur. Art Deco hedder stilen, der fylder rigtig meget i de gader, der grænser op til vores kvarter.

Lige her på trapperne blev modekongen Gianni Versace myrdet 15. juni 1997. En eller anden tosse havde taget en skyder med sig til South Beach. De voksne fra Danmark har taget et V-tegn og masser af respekt med sig i stedet.

Ud over at skulle have styr på væskebalancen, er det også vigtigt at have lidt ekstra på sidebenene, når det er så varmt som det er - og da især med den luftfugtighed. Heldigvis har amerikanerne en kur mod den slags: diners. Et af den slags læderpolstrede steder var vi på for et par timer siden, og det er jo alt det bedste fra kostpyramiden de har i sådan et kolesteroltempel: Brasede kartofler, spejlæg, pølse, et godt stykke skinke, bacon og ikke mindst french toast. Sidstnævnte selvfølgelig serveret i en sø af smør. De danske turister troede iøvrigt at den hvide klump smør der ledsagede de drivende skiver toastbrød var vanilleis...

Op og afsted. Og det gik en hel del lettere med at finde vej end på førstedagen i den miamiske trafik. De mange Avenues og Streets begynder at give mening, nu hvor chaufføren har fundet ud af, at Avenues går fra nord til syd, Streets fra øst til vest. Dytten (ja, ja, der skal nok komme et billede) tog os til Cocogrove. En lille slumreby/forstad syd for Miami. Her har de blandt andet lavet en hyldest til et dansk band, hvis cd vi får hørt lidt, mens vi kører. Ellers havde The Grove ikke så meget andet at byde på... Videre til Lincoln Road på South Beach - i gåafstand fra vores hotel - der er en lang handels- og gågade med butikker i alle afarter. Vi fik købt den guidebog vi har manglet, så nu har vi den rigtige liste over madmarkeder, sjovere udflugtsmål o.s.v. På yndlingskaffebaren Starbucks fik Dorthe også lært forskellen på de amerikanske mønter. Hun har nu helt styr på quarters og dimes takket været den flinke mand bag disken. Melvin? Han har haft det lidt for varmt i sin firhjulede

Så er vi kommet på plads i The Sunshine State, som Florida så beskedent kalder sig. Sidder du med geografikortet fremme kan du de næste par dage finde os i Miami - på den ø der ligger i østlig forlængelse af fastlandet og bl.a. huser South Beach. Det er ren Miami Vice med palmer, motorvejsbroer der snoer sig over, under og mellem hinanden og sol, sol, sol. Vores første stop i går: Ocean Drive der mest er kendt for at være gaden, der grænser op til South Beach - og sted et , man promenerer. Morgenmad på en restaurant ejet af Gloria og Emilio Estefan, forbi en stor cykel til glæde for små mænd og store drenge (den koster 7 millioner kroner og har slangeskindssæde) og tilbage på "vores" gade, Collins Avenue, for at shoppe en smule. Retur til hotellet, ind i bilen - flot flot og meget kørelækker Ford Medium SUV (billeder kommer) - og så afsted mod Little Havanna; tilholdssted for en stor del af de cirka 800.000 eksilcubanere, der bor i Miami og omegn. Kort fortalt er det ikke meg

Så kom vi i luften. Først fra Køben-havn til New York og derfra videre til Miami. De voksne glædede sig selvfølgelig, men var mest af alt spændte på, hvordan Melvin ville klare sådan en tur på rundt regnet 18 timer fra morgen-ritualerne gik i gang på Vesterbro til døren i hotelværelset i Miami gik op. Undervejs ville der være tryk i ørerne, mindre plads at kaste med legetøj på, en ny "seng" og den slags. Men hurra for et barn! Helt cool, fattet og uden antydningen af bøvl. Til gengæld masser af smil og kluk-latter. Melvin, you can be my wingman!

Her vil der løbende komme info + billeder om den lille families tur til USA